fredag den 23. juli 2010

Kanelsnegle og feriestuff

Uha - det er ved at være længe siden jeg sidst har bagt.. Men jeg har holdt sommerfeie! Og ja, det var en sommerferie hvor vi blandt andet har smagt på bagværk og superfantastisk madkunst i udlandet og jeg samtidig har undret mig over hvorfor fondant hedder fondant i Danmark når fondant i Frankrig er en youghurtlignende dessert :-)

Jeg må simpelthen finde en opskrift på franske makroner der holder, for mums de er lækre!
Men ja, det var ikke lige franske makroner jeg fik bagt i denne omgang, men kanelsnegle!


Og opskriften kommer her:

Kanalsnegle ca 24 stk.

25 g gær
1 dl lunkent vand
2½ dl minimælk
½ tsk. salt
1 spsk. sukker
1 spsk. solsikkeolie
ca. 500 g hvedemel

Fyld:
100 g brun farin
1 spsk. kanel

Æggestygelse til pensling (æggeblomme blandet med vand ca 1 dl vand til 1 blomme)
 
Sådan gør du:
Smelt gæren ved at røre salten i gæret. Tilsæt resten af ingredienserne - melet tilsættes lidt af gangen indtil dejen er glat og elastisk. Lad dejen hæve 1 time.

Dejen rulles ud på et meldrysset bord til ca 30 x 50 cm.

Brun farin og kanel blandes sammen og fordeles ud over dejen. Rul derefter dejen sammen til en roulade fra den lange side så du får en roulade der er 50 cm lang.

Skær rouladen i ca. 2 cm tykke skiver og læg dem på skærefladen på bageplade beklædt med bagepapir.

Pensl sneglene med æggestrygelse og lad dem hæve til dobbelt størrelse.

Bages ca. 12 minutter ved 180 grader (varmluft).

Ønskes glasur smøres dette på de afkølede kager.

God fornøjelse!

2 kommentarer:

  1. Jeg har en opskrift på fransk macarons, som endnu aldrig har slået fejl for mig! Jeg har kun lavet macarons 3 gange og de blev så gode at min (konditor)-lære spurgte om opskriften... Den ligger i "Opskrifter - diverse", jeg håber du kan bruge den :)

    SvarSlet
  2. Hej Louise

    1000 Tak for opskrift :-)
    Dem må jeg prøve at lave!

    SvarSlet