mandag den 9. august 2010

Trines 30 års fødselsdag

Min veninde Trine holdt i lørdags et brag af en fødselsdagsfest - Alt var som planlagt.. næsten da..

Jeg havde for længe siden lovet at jeg ville lave en fantastisk kage til hende.
Trine havde forelsket sig i en topsy turvy, som jeg i første omgang sagde jeg ikke turde lave, da jeg aldrig havde lavet en topsy turvy før..

De fleste topsy turvy kager der bliver lavet, er uden fyld, så i første omgang turde jeg ikke lave en topsy turvy med fyld, men efter Nana havde offentliggjort en how to på topsy turvy med fyld og samtidig skrevet: "Det er faktisk ikke sværere end det. Og den er meget stabil, på trods af sit skrøbelige udseende." så tænkte jeg at det turde jeg godt prøve alligevel :-)

Kagen skulle bruges i Rødding, så jeg tog fri fra arbejde dagen før og tog til Kolding for at lave kagen i Trines køkken. Bundene lavede jeg dog i mine forældres køkken da jeg kom til Kolding torsdag aften, så de var afkølede og klar til udfordringerne dagen efter.

Fredag morgen gik jeg i gang med kagen.
Jeg er ked af jeg ikke fotodokumenterede undervejs, da det i starten så ud som planlagt. Indtil kagerne blev vendt, så det ud som det skulle.. men så startede problemerne..

Da jeg begyndte at lave den ekstra kant på kagerne som visuelt skulle give mere skævhed måtte jeg give op for tyngdekraften.. kagerne begyndte at flække, måske havde jeg for meget fyld? Måske havde jeg forkerte forhold mellem bundene? Måske var bundene ikke tykke nok?

Men jeg fik kagerne reddet ved at skære lidt af toppen af hver etage, så der ikke var så meget kage der skulle kæmpe mod tyngdekraften. Det tog dog en del tid og krævede ny opsmøring, da kagernes svævende kant begyndte at hænge med mulen igen mens de stod til afkøling mellem opsmøringerne.

Efter en del timer stod jeg med 3 kager der var overtrukket med MMF, kanten på den svævende side var ikke så markant som ønsket, men de kunne accepteres :-)

Så skulle de stables.. Her var Trines køleskab en forhindring.. Hylderne kunne ikke tages ud, medmindre vi tog køleskabet helt ud af væggen så lågens isolering ikke stødte imod hylderne.. Umulig opgave der dog kunne løses ved at flytte kagen over i Trines søsters køleskab eller køre kagen til Rødding og så pynte færdigt der.

Jeg samlede kagen i Trines køkken og så skulle den efterhånden meget tunge 3 etagers kage flyttes over til søsteren.. Kagen var så tung at vi blev nødt til at være 2 til at bære - og jeg nævner ingen navne her - han ved selv hvem han er.. fulgte desværre ikke min instruktion om at holde hans side af fadet højere end min da vi gik ned af trappen.. så det endte med at den midterste kage skred ud og den nederste kage igen flækkede med MMF og alles...

Jeg var grædefærdig, fortvivlet og frustreret. Klokken var nu så mange at der ikke var noget at gøre - vi måtte redde hvad reddes kunne!

2 etager kunne godt være i Trines køleskab, så tilbage med kagerne. Pynten blev der lavet radikalt om på. Der var ikke tid til den tidligere aftalte pynt, når der skulle reddes kage igen og hvis vi også skulle have bare lidt nattesøvn. På det tidspunkt fortrød jeg gevaldigt at min nysgerrighed blev vakt på denne topsy turvy..

Kagen blev reddet og pyntet - nu dog i 2 etager og den sidste tidligere nederste etage blev ekstra kage..

Det endelige resultat kom til at se således ud:

Det første af de 3 små billeder nederst (med det lilla bånd) viser den nederste etage - som blev til ekstrakagen, og de andre 3 små billeder er kagen i 2 etager. Man kan stadig se lidt topsy turvy effekt, men den er ikke så udpræget som i starten.. 

Kagen bestod i øvrigt af lyse bunde med hindbær/makron og choko/makron (smager som fyldet i sarah bernard kager), smurt op med palminsmørcreme og pyntet med MMF.

På trods af alle udfordringerne og at kagen ikke endte med at se ud som planlagt, var Trine tilfreds med resultatet. Trine sagde, at selvom den ikke så ud som vi havde planlagt, var det stadig den flotteste kage hun nogensinde havde fået til en fødselsdag og smagen var jo stadig i top :-)

Til fødselsdagen var der flere gæster ovre og sige at det var en fantastisk flot og superlækker kage, så når enden er god er alting godt :-)

Men jeg tror det varer et stykke tid før jeg tør begive mig ud i en topsy turvy igen - skal nok lige i lære hos Nana først :-)

3 kommentarer:

  1. HOLD DA OP et eventyr :-O ... men FANDMA godt godt reddet WAUW isger jeg bare .. og gys for jeg skal selv i gang med en uhhhhhh

    SvarSlet
  2. ja, synes også selv den blev ok til sidst, men den blev jo ikke helt som planlagt :-)

    God fornøjelse!

    Og jeg hører gerne om mål på dine bunde mv. hvis det lykkes at overvinde tyngdekraften :-)

    SvarSlet
  3. Pernille altså... Super super god redning! Kan godt forstå, du fik en masse ros - folk kunne jo ikke læse dine tanker mht. hvordan den skulle have set ud.
    Har svaret dig inde på min blog. IH ALTSÅ! Hvor er jeg ked af at du fik dig sådan en forskrækkelse - føler mig helt skyldig... Men jeg holder altså stadig på, at det ikke er svært, og at du har været super uheldig (eller også har jeg måske bare været svineheldig? Hmmm...)
    Men jeg kommer gerne og er din ydmyge assistent næste gang :)

    SvarSlet